23948sdkhjf

RufaCani åbner flagskibsbutik i Århus

Lørdag den 5, juli åbner det århusianske tøjmærke RufaCani egen flagskibsbutik på Frederiks Allé 134 i Århus. Tøjmærket er skabt til mænd.
Bag det nye tøjmærke RufaCani står den tidligere direktør for Helnan Marselis Hotel, 25-årige Ami Mirsharifi.

"Vil du se min fætters tøjfabrik?" Sådan lød det på gebrokkent engelsk fra taxachaufføren, da Ami Mirsharifi var på ferie i Tyrkiet sidste sommer. Ami havde et godt job som direktør på Helnan Marselis Hotel, men besøget på en lokal tøjfabrik åbnede Amis øjne for, at der kunne være en god forretning i at producere tøj i Tyrkiet og sælge det i Danmark.

- Jeg savnede noget lækkert, pænt og afslappet tøj, som jeg kunne have på, både når jeg var ude med vennerne i parken og på cafe nede ved åen. Det er tanken bag RufaCani, fortæller Ami Mirsharifi.

RufaCani åbnede webshop 1. juni og tøjet, som er »streetwear meets businessman« bliver produceret i begrænsede eksemplarer. Ami Mirsharifi er træt af at se alle gå i det samme tøj, derfor bliver der kun produceret 300 eksemplarer af hvert stykke RufaCarni tøj.

I starten har Ami Mirsharifi kun produceret t-shirts, sweatshirts og hoodies for at se, om designet blev godt modtaget. På lørdag kommer der skjorter på hylderne, caps kommer til august, ligesom en række jakker er sat i produktion til efterårskollektionen. Næste år kan man(d) blive fuldt klædt på i RufaCani, når bukser tilføjes.

Forrretningsmand før tøjmand
Som 25-årig havde iranskfødte Ami Mirsharifi arbejdet sig op fra tjener til direktør på Helnan Marselis Hotel, men iværksættergenet trak mere end den faste hyre, så med en pæn opsparing sprang Ami ud som iværksætter i november 2013.

Taxa-fætterens fabrik var ikke god nok, og Ami besøgte over 50 forskellige tøjfabrikker i Tyrkiet for at finde én, der kunne levere god kvalitet til en rimelig pris. Ami mener, at højst tre af fabrikkerne var reelle emner.

- Jeg har lavet en god aftale med fabrikken, så når jeg beslutter at få en ny model hjem, har jeg dem på hylden i Aarhus tre uger senere, fortæller Ami Mirsharifi.

Ami har hyret en professionel tøjdesigner, som står for kollektionen, mens Ami selv håndterer det forretningsmæssige. Lige nu er Ami eneste faste mand i butikken, men får hjælp af både sin kæreste og sin søster, som har en baggrund i i tøjbranchen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078